Der er allerede skrevet en del om, hvordan man skal huske at fordele skrot efter, hvad der er tale om, så man ikke forveksler tingene med hinanden, eller de inficerer hinanden, eller man ikke kan finde rundt i alt ens skrot, hvis man har meget af det.
Det sidstnævnte gælder specielt, hvis man ligefrem til dagligt har en skrotvirksomhed, hvilket jo blandt andet kunne være den her https://www.veder-skrot.dk/ .
Ved at have orden i ens skrot, kan man både komme omkring og finde de ting, man skal bruge, og det ligner ikke ét stort rod, hvor man konstant bliver overrasket over, hvad man har liggende i butikken.
Så er der jo også det med, at når man ved, hvordan man skal opbevare det forskellige skrot i diverse kategorier, så sviner det også mindst muligt og påvirker miljøet mindst muligt i samme ombæring.
For eksempel skal man jo ikke lægge gamle bilbatterier på jorden, så de kan lade batterisyre slippe ned i undergrunden og ramme grundvandet og naturen generelt – men som sagt er der allerede skrevet en del om det.
Nu skal det handle om, hvordan man som skrotmager, skrotsamler og skrotbehandler skal håndtere det forskellige skrot, så man kommer mindst muligt til skade i ens gode sag for at genbruge ting, så vi mindsker forbrugersamfundet mindst muligt.
For det kræver som det første, at man har det rette udstyr på sig, og hvis man har stablet skrot op i højder, der er højere end en selv, så bør man næsten gå med beskyttelseshjelm på ens lager, og så er det også en god idé at have sikkerhedssko på, hvis nu noget skulle falde ned på ens fødder.
Hav også gode handsker på, så du for eksempel ikke skærer dig på noget skrot.
Det i sig selv gør måske ikke så ondt og bløder kun en smule, men man kan risikere at skulle have en (ny) stivkrampevaccination, og er man rigtig uheldig, så får man måske en infektion i kroppen.
Undgå alt dette med det rette udstyr.